Montage III, akryl på træ, 2008
Af Frederik Lindskov, april 2008
Som Karim Rashid rigtigt skriver i sit statement for ”21”, fremstiller mine lamper og ledninger noget ved vores samfund ved i alle henseender at være hevet ud af deres funktion:
”There is a need to discuss and represent the banality of old technology,
of wires, plugs, and cables, of the last century saying that these memories can transcend their antiquated ness by moving them into alternative mediums.” (Karim Rashid, punkt 5.)
Jeg har gjort dem til piktogrammer (2-dimensionale symboler) for at tømme deres aktuelle, rumlige realitet, men fastholde deres kraft. Disse former, der mere end noget andet hidtil har udspændt det urbane rum, ligger flade og sammenfiltrede.
Jeg har modstillet dem træets levende og nuancerede overflade for æstetisk at fremhæve det smukke ved deres grafiske og monokrome enkelthed, og samtidig så tvivl om hvad som er dødt, levende, menneskeskabt og naturligt. Træ eller ledning?
På samme tid fremhæves herved de smukke linjer i træet, og vi ser hvorledes to forskellige viljer - naturens og menneskets - skaber hver sit særegne mønster. I grunden minder disse meget om hinanden – de er jo begge skabt ud af en given virkeligheds krav om funktionalitet. Om det nu er mod solen eller mod pæren, så er begge systemer skabt til at lede energi og stræbe mod lys. Og nu hænger begge naturer dér – stivnede og opbrugte, uden længere at kunne virke som det, de var skabt til. Forskellige og på mange måder alligevel ens.
Men er denne enhed ikke en ny begyndelse? Måske er det med ledninger og lamper som med træ: træ kan man jo først rigtig bygge noget af, efter det er fældet. Så hvem ved – måske har ledningerne slet ikke mistet funktionalitet. Måske har de blot fået en ny funktion. Er rykket fra én opgave til en anden. Måske de modsat træet ligefrem er rykket tættere på deres egen vilje. Hvorfor er ledningerne bundtet sammen? Hvem har gjort det?
|
